Velkommen til Bækgaarden

Bækgaarden er hjemsted for de professionelle ryttere Lise Thøgersen og Kim Kristensen.

Parret er begge aktive i ridesporten på nationalt såvel som internationalt plan. Lise har tidligere konkurreret internationalt i springning, men har i løbet af de senere år sadlet om og er nu undervejs ved nationale og internationale dressurstævner. Kim er eksamineret berider og har i flere omgange været fast inventar på det danske landshold i springning.

Bækgaarden huser i dag selskaberne Bækgaarden Youngster, Bækgaarden Horse Festival og Walber Equestrian.

I Bækgaarden Youngster beskæftiger man sig med opdræt og uddannelse af heste fra føl til internationale konkurrenceheste såvel som køb og salg heraf. I øjeblikket består hesteholdet primært af en stor gruppe talentfulde unge heste, føl og plage der alle står foran den mangeårige proces det er, at blive en fuldt uddannet Grand Prix-hest, hvad enten det er i springning eller dressur.

I 2012 afholdte Bækgaarden Horse Festival for første gang et stort landsstævne i springning med over 350 deltagende heste.

Med en derby-klasse og Grand Prix-springning var underholdningen i top og solen skinnede ned over de talrige publikummer der var mødt op i stævnets fire dage.

Allerede i løbet af 2013 og 2014 voksede stævnet til at rumme 600 deltagende ekvipager.

Uge 27 er i dag blevet et synonym med Bækgaarden Horse Festival, som nu er vokset til at være et af Danmarks største ridestævner, men ambitionerne stopper ikke her. Hvert år arbejdes der på at forbedre faciliteterne og arrangementet for heste, ryttere og publikummer yderligere. Det er et overordnet mål, at lave Skandinaviens bedste ridestævner og være samlingspunkt for de nordeuropæiske ryttere – der arbejdes hårdt på, at dette bliver en realitet!

Stævneaktiviteterne på Bækgaarden er tiltagende gennem Bækgaarden Horse Festival og det er målet, at stedet skal være vært for endnu flere springstævner.

Bækgaarden er også hovedsæde for virksomheden Walber Equestrian.
Virksomheden har i løbet af få år udviklet sig til at være blandt Skandinaviens førende på ridebunde og staldinventar. Walber Supreme Surface ligger i dag på mere end 300 ridebaner i Skandinavien og det nordlige Tyskland.
Læs meget mere om Walber Equestrian her!

Med KL Bækgaarden som centrum for firmaerne, er der en betydelig synergi. Bækgaarden Horse Festival afvikles på produkter leveret og produceret af Walber Equestrian, ligesom ridehestene i Bækgaarden Youngster trænes og uddannes på de netop samme faciliteter.

Walber Equestrian har de bedst tænkelige muligheder for produktudvikling og afprøvning, hvilket i høj grad har været medvirkende til, at firmaet i dag er blandt Skandinaviens førende på sine områder.

I tillæg til de ovennævnte aktiviteter, er KL Bækgaarden også en træningsvirksomhed hvor der afholdes kurser, banetræninger og ugentlig undervisning.

Bækgaarden varetager uddannelse af hest såvel som rytter, fra ung til Grand Prix-niveau.
På Bækgaarden er horsemanship en selvfølge. Kvalitet og god service sættes i højsædet.

Vi håber De vil benytte lejligheden til at kigge på Bækgaardens side og besøge de mange undersider, som fortæller meget mere om stedet og aktiviteterne her.

Gode runder i Odense 25-10-2012 - 10:55

Ryttere og heste fra Bækgaarden leverede mange gode runder med fine placeringer ved JBK Horse Shows i Odense... Læs mere

Turen går til Odense 10-10-2012 - 09:59

Med fem heste rejser Kim, Lars Kristian og Claudi til internationalt stævne i Odense denne uge... Læs mere

Lise godt undervejs i PSG 08-10-2012 - 09:53

Lise og Broadway gjorde i den forgangne uge en god figur i Prix St. Georg ved landsstævnet i dressur i Ikast... Læs mere

Kamila i storform 18-05-2012 - 16:00

Kamila og Kim viser storform med flere topplaceringer ved internationale stævner... Læs mere

Harley internationalt placeret 06-05-2012 - 16:09

Den nu 6-årige Harley, fik sin grunduddannelse på Bækgaarden og solgtes til den norske familie Gjennemsjø på Walber Auktion ved AEG Horseshow 2011... Læs mere

Ny springbane på Bækgaarden 26-04-2012 - 11:23

Opførelsen af en stor bane med Walber Ebbe-Flod system til landsstævnet Bækgaarden Horse Festival 2012 er i fuld gang!... Læs mere

Astine har folet 23-04-2012 - 12:29

10-årige Astine e. Aston/Weinberg nedkom søndag aften med et flot hingsteføl efter Favorit Ask e. Diamant de Semilly/Darco.... Læs mere

1 2 3 4